Pilgrimsrejse til Montserrat

Næste rejse er d.16. - 24. marts 2021, hvilket er et cirka tidspunkt, da vi endnu ikke kender flyafgangene.

Sidste frist for tilmelding til pilgrimsrejsen er d. 15. februar 2021.

Tag med på en vidunderlig og fordybende pilgrimsrejse til Montserrat.

Montserrat er et bjerg, som har været et mål for pilgrimme siden det niende århundrede. Mystikere som Frans af Assisi, Theresa af Avila, St. Ignatius af Loyola og mange andre har været her og knælet ved Den Sorte Madonna.

Vi bor i umiddelbar nærhed af klosteret på Montserrat og den meget smukke Basilica med Den Sorte Madonna.

Vi deltager (det er frivilligt) i Laudes om morgenen og i Vesper om aftenen. Ved begge ceremonier synger munkene. Om aftenen synger munkene sammen med det fantastiske drengekor Escolania. Efter Laudes mediterer vi i Our Ladys Chapel, som er et smukt kirkerum inde i Basilicaen bag den Sorte Madonna.

Hver dag efter Laudes har vi tid ved Den Sorte Madonna. To gange dagligt samles vi til gruppesessioner med mulighed for vejledning og kanalisering fra Eva Høfding ind i den enkeltes proces.

Der vil dagligt være mulighed for forskellige pilgrimsvandringer på bjerget. Man kan vælge at gå for sig selv eller sammen med andre. Desuden tager vi på en tur til Manresa for at besøge Hulen, hvor Ignatius af Loyola opholdt sig igennem et års tid, og hvor han i
Inspiration skrev de Spirituelle Øvelser. Der er bygget en kirke i forbindelse med hulen.

Book billetter - klik hér.